Før valget, i æstetikerens nølen, er alt ufrugtbart. Magten må fødes i valget, i denne mægtige stemme. Valgets stemme. Jeg leder også nogle gange efter denne valgets magtfulde stemme. OG ofte føler at jeg det er umuligt og at jeg forbliver stum og hjælpeløs. Har du set dig selv stå mellem disse to poler i dit indre. Mellem valgets magt og æstetikerens magtesløshed?

Når vi sætter ord på det, vi mangler, på den stemme vi mangler, på kræfterne til at kunne vælge nye virkeligheder og skabe. Når vi sætter ord på alt dette, komme vi måske lidt tættere på det, vi søger. Samtidig oplever jeg ofte denne klare bevidsthed omkring, hvor væsensforskelligt det er at handle og at snakke om at handle. Jeg tror det er godt at snakke om valget, men det også godt at vide, at snak trods alt bare er snak - vi må handle.. Hvad syntes du om at tale om valget i forhold til at faktisk gøre noget?

Tal med mennesket om at finde din egen styrke, din egen indre magt. Magt til at vælge, til at blive hel og til at skabe.

At mærke og at opleve denne dobbelte virkelighed. Dette vilkår i livet. At det gode lever inde i det svære. At hjertet kan lide i dets lykke. Hvordan oplever du den følelse  Shakespeare beskriver, i dit eget liv?

I den menneskelig oplevelse af virkeligheden eksisterer modsætninger nogle gange som to sider af den samme sag. Måske særligt i forelskelsen. Hvad kan vi lære af at tænke på dette forhold? Kan vi lære at acceptere det svære eller måske at forstå det gode dybere?

Tal med et andet menneske om noget der rørte dig i disse linier. Det kunne fx være det forhold, at vidunderlige følelser ofte sameksisterer med svære og tunge følelser.

Hamlet priser den hele herlige verden og mennesket i det. Det vidunderlige menneske og dog har han mistet alt lyst og glæde i relation til denne verden. Det er som om eksistensen presser sig på fra et stort tomrum. Jeg holder nogle gange de her linjer tæt i mod mig, når jeg oplever eksistentiel tvivl eller meningsløsning. Det er som om, at når man spiller Hamlets ord oven på ens egne følelser, så bliver det hele lidt mere udholdeligt. Som om det bliver smukt at lide under den store eksistens, smukt og pompøst og lidt LOL. Har du oplevet eksistentiel tvivl ligesom Hamlet og hvordan oplever du det?

Det er en speciel ting, at alt det smukke og gode i verden nogle gange helt kan miste sine meninger. At vi kan miste vores følelse for det. Måske sker det særligt, hvis vi har oplevet noget svært, som fylder os op, lidt lige som Hamlet, eller hvis livet kalder på os for at få os til at se lidt dybere end før. Er følelsen af meningsløshed, faktisk livet, der kalder på os, kalder os til handling, til nye valg?

Tal med et andet mennesket om at mistet følelsen af mening og kontakt med alt det gode i verden og i mennesket.

Skæbne, modgang, lidelse, hjertekvaler og muligheden for at gøre en ende på det hele, i søvnen og i ved den store søvn, døden. Og spørgsmålet om, hvad der sker efter. Hvilke drømme møder vi bag dødens slør. Har du haft følelser af ikke at have lyst til at være her mere?

Hamlet er særligt dygtig til at tænke over de her ting, om hvorvidt det giver mening at leve og om muligheden for at smutte fra al lidelsen. Han er ikke nødvendigvis særligt god til at hjælpe sig selv. Hvad, tror du, er en god måde at stille spørgsmål til liv og eksistens?

Tal med en ven om, hvad det er Hamlet har gang i her og om, hvordan han måske kunne få noget bedre hjælp end den han giver sig selv.

Det er en utroligt speciel ting at se vores barnehjerte tydeligt og dets vej ud i livet. Vejen ude i livet, hvor det åbne og rene barnehjerte bliver formet af svære oplevelser. Det er et umiskendeligt tab at vokse op og blive hård og stærk uden på. Har du oplevet at blive hård og stærk i livet og måske på bekostning af et mere åbent hjerte, der engang levede i dig?

Når jeg læser digtet ovenfor, har jeg det ikke som om, Tove tror specielt meget på at hele og vokse gennem sorgen og genfinde det, der var i dets renhed. Hun beskriver en sand og voldsom hjælpeløshed overfor livet. Lige så meget som denne hjælpeløshed føles for mig, lige så meget tror jeg på, at vi kan hele og finde hjem og lære at elske helt. Dostojevskij skrev engang, at det aldrig er for sent at få en god barndom - det er så dybt, at jeg ikke er helt sikker på, om jeg forstår det, men jeg prøver tit. Tror du, vi kan hele fra de svære ting, vi oplever som børn og unge?

Tal med et andet menneske om hvordan dit hjerte har ændret sig gennem dine svære erfaringer og hvad man kan gøre nu med de ting, ens hjerte lærte engang.

Blicher beskriver gennem trækfuglens tilværelse livets hårde vilkår og en bevidsthed, der forholder sig til disse livets vilkår. At være fængslet af det forhold at skulle overleve og klare sig i storm og kuld. OG dog bevidsthedens ønske om at synge, at synge godt og meget! At leve! Hvad er dine oplever omkring, at livets sange forstummer i dets kampe?

Der er en underlig, vemodig og smuk accept af livets hårde vilkår i Blichers præludium. Som vi i anerkendelsen af disse forhold også kan finde accept af dem og måske enda synge på trods. Hvad syntes du er en god måde at ´deale´ med livets svære sider?

Tal med en bekendt om det at skulle klare livet og hvordan vi får plads til sangen på trods?

Mødet med vinteren. Den indre vinter, som kan se ud på så mange forskellige måder. Og her, Blichers stille øje, der kigger på vinteren og samtidig roligt mærker sin indre længsel mod varmere tider. Har du oplevet en indre vinter og oplevede du muligheden for at kaldet på foråret?

Hvad er den bedste måde at møde vinteren på? Hvordan kan vi både tillade vores længsel og undgå at forsvinde i den?

Tal med et andet mennesket om den indre vinter og hvordan vi bedst kan møde den?

Kaj Munks anemone er det lille skrøbelige, dog ukuelige håb . Budbringeren om bedre tider. Nåden i det svære. Hvordan behandler du dine håb i hårde tider? Tør du plante dem og tør du kigge efter livets små tegn på bedre tider?

På mange måder er vi overgivet til livet og store magter har ofte stor indflydelse på, hvad der sker omkring os. Derfor er det vigtigt at turde håbe og turde lede efter tegnet på det nye. Verden udenfor er stor, men verdenen indeni er større. Hvorfor tror du, vi nogle gange glemmer at kigge efter det gode og tegnet på nye muligheder og nye tider? Hvad kan vi gøre for at huske det?

Vores alles dødelighed og de følelser af meningsløshed vi kan opleve i mødet med døden. Livets som blot en skygge. Har du oplevet sorg blev efterfulgt af følelser og tanker om meningsløshed?