Man kan sammenligne det at være bevidst med det at se, blive klar over, genkende, vide, være i kontakt med, mindes og mærke. Nogle gange kan vi have en følelse inden i os uden rigtigt at mærke den ordenligt, uden rigtigt at kunne komme i kontakt med den. Der sker noget i os, men det er stadig mest i det ubevidste.

Når vi er bevidste om det, vi oplever, ser vi mere klart. Når vi bliver bevidste om noget, vi oplever, kommer vi tættere på det. Vi oplever og vi mærker det. Når vi bliver bevidste om noget er vi så at sige sammen med det, vi er bevidste om, og vi får nemmere ved at forholde os til det på gode måder.

Overfor begrebet bevidsthed har vi begrebet ubevidsthed. Når vi er ubevidste om noget eller skaber ubevidsthed om noget, så skaber vi afstand til det. Vi holder det ud i strakt arm. Vi glemmer det, vi mærker det mindre og oplever det som noget mere fjernt. Når vi er sammen med os selv på ubevidste måder er det svært at se klart, hvad vi faktisk har behov for, og hvad vi skal gøre. Det bliver svært at forholde sig til livet på gode måder.

Selvom det umiddelbart er en meget god ting at være bevidst og en ret besværlig ting at være ubevidst, så er der alligevel nogle gode grunde til, at vi nogle gange vælger ubevidsthed frem for bevidsthed. Fx når vi er i en situation, som er ubehagelig og særligt, hvis den ubehagelige situation er noget vi oplever ofte. I sådanne situationer kan det ganske enkelt være alt for smertefuldt at være bevidst om alle de svære følelser, vi oplever. Særligt når vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at ændre på en svær situation, kan det føles som den eneste udvej at lukke af for vores følelser og skabe afstand til dem. At holde dem ud i strakt arm eller med andre ord skabe ubevidsthed omkring dem. Man kan sige, at vi nogle gange bruger ubevidsthed til at overleve og til at klare os i verden. Det er der sådan set ikke noget i vejen med.  Men når vi finder nye kræfter og ny indsigt til at ændre på det, der er svært, så har vi også brug for skabe en ny bevidsthed om det vi gerne vil ændre.Vi må finde tilbage til, hvordan det egentlig føltes, vi må komme tæt på det igen, opleve og mærke det, - blive bevidste.

Til hver undersøgelse du laver, vil der være en øvelse, som handler om at skabe mere bevidsthed. Øvelserne har til formål at træne din kapacitet til at mærke dig selv og kende dig selv. Det kunne fx handle om at blive god til at mærke, når du ikke føler dig tryg i en situation. Det kunne også handle om at være god til at mærke nogle af dine grænser eller de behov, du har i forskellige situationer. Når vi er bevidste, når vi kan mærke os selv og forstå, det vi mærker, så er det nemmere at passe godt på os selv og andre. Det er nemmere at mærke, om vi er trygge, det er nemmere at mærke vores grænser, vores behov og vores lyster. Det er nemmere at kommunikere disse ting til vores omverden. Netop dette er formålet med øvelsen om bevidsthed.

Øvelsen bevidsthed handler om at bruge en smule tid på at  mærke efter, på at mindes svære følelser du en gang har haft, men måske har gemt væk. Øvelsen bevidsthed handler således om at mærke, opleve og mindes. Om at lytte til dig selv og dine følelser. Ganske enkelt om at blive mere bevidst.

Man kan sammenlige det at reflektere med at tænke, forstå, analysere eller at sætte nye ord på de oplevelser, vi haft. Vi gør vores sprog større og har derfor mere at forstå med. Vi ser nye detaljer, som vi ikke så før, og vi finder frem til nye sammenhænge. Vi skaber en dybere forståelse for de ting, vi oplever, en dybere forståelse for os selv og for andre. Når vi reflekterer over livet og hvad det vil sige at være menneske, spørger vi fx: Hvad betyder det at have en indre grænse, og hvad sker der, når man overskrider den? Hvilke slags ting har et menneske behov for, for at have det godt? Hvad vil det sige at føle sig tryg, og hvad sker der, når vi ikke føler os trygge?

Hver gang vi stiller et spørgsmål til os selv, åbner vi for nye refleksioner og nye detaljer kommer frem. Men hvad sker der med os, når vi opnår al denne ny viden og forståelse? Vi ser med nye øjne. Ny viden og nye måder at forstå på giver os så at sige nye perspektiver. Vi forandrer os, og verden omkring os forandrer sig.  

Det store spørgsmål er, om den nye viden og vores nye øjne gør noget godt for os. Er den nye viden, noget der hjælper os eller skaber den faktisk bare nye problemer for os?

Viden er som udgangspunkt en neutral størrelse. Det er først, når den begynder at påvirke vores liv, at vi kan se, om den skaber noget godt eller noget dårligt for os. Vi har selv et ansvar for at bruge vores viden på måder som er gode for os og de mennesker, vi har omkring os. Hvis det ikke længere føles rart at tænke på en bestemt måde, er det vigtigt at spørge sig selv, om det er på tide at give slip på denne måde at tænke på. Viden er neutral, men nogle refleksioner er nemme at bruge på gode måder, andre er nemme at komme til at bruge på dårlige måder. Derfor er vi selvfølgelig interesseret i at skabe viden og refleksion, som støtter os bedst muligt, som er nemt at få det godt og blive stærk af.

Dette afsnit kan måske være lidt svært at forstå, og måske føles det lidt abstrakt. Bundlinjen er, at viden er neutral, og at det er vores personlige ansvar at mærke, om den er god for os og de mennesker, der er omkring os. Det er ikke altid en let indsigt at leve efter, men det er en af de smukkeste og vigtigste ting at lære i livet.

Til hver undersøgelse du laver, vil der være en øvelse, som handler om at reflektere. Når vi reflekterer, skaber vi ny viden og finder nye perspektiver på nutidens og fortidens oplevelser. Husk at mærke efter om de perspektiver og tanker, du finder frem til, føles som noget, der støtter dig og gør dig stærkere. Når vi finder ny viden om begreber som fx tryghed, grænser, behov, mod og tålmodighed, vil vi som regel opleve gode ting, men det er altid godt at mærke efter.

Det er en god ting at blive mere bevidst om det, vi oplever, og det er et stærkt redskab at reflektere over det, vi oplever. At have dialog om det, vi oplever, er en fantastisk måde at støtte både vores bevidsthed og refleksion. Når vi lytter til andres oplevelser, åbner vores verden sig. Ofte finder vi ud af, at vi ikke er alene om vores oplevelser, og ofte får vi øje på nye ting, vi ikke havde tænkt på før. Det kan være en utrolig sund ting at tale med et andet menneske om de dybere dele af livet.

Når vi deler med hinanden og lytter til hinanden, kommer vi ofte til at fokusere på, at vi skal blive enige med hinanden.  I mange situationer er det en rigtig god ting at være enige, men når vi deler af vores personlige oplevelser, tanker og følelser, er det bedst at finde plads til forskellighed. Lyt med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed til den, der deler noget. Det er en stor kapacitet at kunne lytte på denne måde, og noget der er værd at øve sig på hele livet.

Til hver undersøgelse du laver vil dervære en øvelse der handler om at skabe dialog omkring et bestemt område af detdu undersøger. Nyd at lytte til andres tanker og at dele dine egne. Prøv atmærke godt efter i dig selv når du lytter til andres refleksioner. Hvis der ernye tanker som du kan bruge, prøv da at tage dem til dig. Giv plads til forskellighed og find mod til mærke, hvilke tanker der er styrkende og gode fornetop dig.