Hvad er tryghed
Vi mennesker har brug for at opleve tryghed. På nogle måder kan tryghed beskrives som en tilstand af frihed. Et sted, hvor der er plads til at skabe i stedet for blot at overleve eller at klare sig. Tryghed er et sted, hvor der er plads til fleksibilitet, til nysgerrighed og til kreativitet. Derfor er det også en rar ting at opleve tryghed, når man skal udtrykke sig.
Når man mister sin tryghed
Når vi er utrygge mister vi kapacitet til at tænke kreativt og til at finde og se nye muligheder og nye ideer. Vores hjerner lukker sig på en måde sammen, når vi ikke er trygge og det kan gøre det ret besværligt at udtrykke sig. Når vi føler os utrygge, bliver det mere besværligt at tale og spørge frit og mere vanskeligt at udvikle vores tanker i dialog med et andet menneske. Nogle gange mister vi vores tryghed, fordi en bestemt situation er svær for os. Til tider mister vi vores tryghed fordi, vi har oplevet nogle svære ting i fortiden. I begge tilfælde er det muligt at arbejde på at komme til at opleve mere tryghed.
Når man har tryghed
Når vi føler os trygge, føler vi os også ofte mere åbne overfor livet. Tryghed gør på en måde alting lidt nemmere. Vi bliver bedre til at mærke efter, hvad det egentlig var, vi gerne ville sige. Vi bliver bedre til at få øje på den, vi taler med og vi bliver bedre til at håndtere det uventede. På mange måder er det bare en ret god ting at føle sig tryg og særligt, når man skal udtrykke noget. Det er derfor, at det kan være meget værdifuldt at bevæge sig ud på en rejse for at undersøge, hvad tryghed egentlig er, hvordan det  føles og hvad man kan gøre for at finde mere tryghed i sit liv.
Tryghed er personligt
Tryghed er noget, der sker inden i os, hver især. Man kan sige, at trygheden er personlig. Kun du ved, hvordan den føles for netop dig. Det vil sige, at selvom vi kan få meget ud af at undersøge den sammen, og selvom vi kan inspirere hinanden, så må vi finde hver vores oplevelse af tryghed og vores individuelle indsigter i, hvad tryghed er. Det nytter således ikke at prøve på at blive enige om et eller andet. Det ville faktisk lidt være en misforståelse, hvis vi prøvede.
At undersøge uden forventninger
Tryghed er et af den slags mysterier, som man ikke kan regne sig frem til svaret på. For at undersøge hvad tryghed er, må vi nogle gange lytte dybere end den overflade, som vores tankeprocesser bevæger sig på. Lytte uden forventning, lytte uden at lede efter svar, bruge vores intuition eller mavefornemmelse. Vi kan ikke regne med at komme frem til et bestemt resultat. Det bedste vi kan gøre, er at stille gode spørgmål, prøve ikke at have for travlt med at svare på dem, men i stedet stille lytte lidt til den stilhed, som følger spørgmålet. Det kan kræve tålmodighed og nogle gange en god portion mod.
At lytte til hinanden
En god måde at undersøge et begreb som tryghed er ved at lytte til hinanden. Lytte uden forbehold. Lytte med plads til forskellighed. Vi skal lytte til hinanden for at blive inspireret. Vi skal lytte til hinanden, fordi det at føle sig tryg, tit handler om at være sammen med og tæt på andre mennesker. Når vi udtrykker os om vores oplevelser og erfaringer med tryghed, skaber vi et godt fundament for at forstå, hvad tryghed egentlig er, og hvad det måske kan være for os i fremtiden.
TRYGHED 1
Det her filmklip handler de signaler vi sender hinanden
a.
Hvordan mærker mennesker egentligt om at det er trygt at udtrykke sig om noget der er tæt på?
b.
‍
Hvordan viser mennesker hinanden at de er tilstede og er opmærksomme?
c.
‍
Hvad skal vi gøre, hvis vi føler vi ikke bliver hørt eller lyttet til?
1
TRYGHED 2
Det her filmklip handler om at mærke ens grænser!
a.
Er du muligt at gå langsomt, frem når vi deler noget svært og hvad kan fordelene være herved?
b.
Hvordan kan må dele noget på en måde hvor man har tid til at mærke om man er tryg?
c.
Synes i generelt mennesker har nemt eller svært ved at være sårbare overfor hinanden?
2
TRYGHED 3
Det her filmklip handler om at skabe tryghed
a.
Er der nogle mennesker, der føler de skal dele mere end de har lyst til og er der andre mennesker har svært ved at dele ting de faktisk har brug for at dele?
b.
Hvordan man give sig selv lov til at dele lige på den måde som man har brug for?
c.
Hvordan kan man give sig selv lov til selv at tage kontrollen og hjælpe en selv til at `skabe´ tryghed i livet?
3
TRYGHED 4
Det her filmklip handler om at udtrykke ens grænser.
a.
Hvordan finder mennesker tillid til hinanden, på en måde hvor vi føler os trygge i at dele de ting der sker inden i os?
b.
Giver det mening nogle gange at betragte sårbarhed som en styrke?
c.
Er det muligt at opleve sårbarhed og tryghed på samme tid og hvordan kommer man hen et sted inden i selv, hvor man kan det?
4
Skab og del
Velkommen til del og skab. Denne del af `indre grænser´ er lavet for at guide dig til at skabe og udtrykke dine egne oplevelser, følelser og tanker om indre grænser. Når du har læst afsnittene igennem tænker vi at du har en god ide om hvordan man kan gøre, når man skaber og giver udtryk for ens tanker. Det er særligt når vi giver konkrete udtryk for det vi går rundt med inden i, at vi lære at forstå os selv dybere. Vi lære at have et bedre øje for os selv.

Når du har skabt dit produkt kan du mærke efter om det er noget du har lyst til at dele med resten af verden. Hos Avila tror vi der er et stort potentiale i at vi deler oplevelser, føler og tænker med hinanden. Når vi deler dybe ting med hinanden lære vi en masse om hvordan vi hver især er forskellige og samtidig lære vi om hvor ens vi alle er og vi mærker at vi sjældent er helt alene med de ting vi syntes er svære og de oplevelser vi syntes smukke. Send derfor dit produkt til os hvis du gerne vil dele det med andre unge. Husk at du mærk efter og husk at du altid kan skrive til os hvis du gerne vil stoppe med at dele det du har sendt.
Tre måder at lære på
Materialerne på Avila Path arbejder ofte med tre forskellige tilgange til det tema, du undersøger. Vi kalder dem bevidsthed, refleksion og dialog. I de følgende tre sektioner kan du lære, hvad vi helt præcist mener, når vi skriver bevidsthed, refleksion og dialog. Du vil lære, hvordan hvert begreb beskriver en bestemt måde at være i verden.  Du vil lære, hvordan begreberne er forskellige fra hinanden, og hvordan de relaterer sig til hinanden. Du kan
Bevidsthed
Bevidsthed og ubevidsthed
Man kan sammenligne det at være bevidst med det at se, blive klar over, genkende, vide, være i kontakt med, mindes og mærke. Nogle gange kan vi have en følelse inden i os uden rigtigt at mærke den ordenligt, uden rigtigt at kunne komme i kontakt med den. Der sker noget i os, men det er stadig mest i det ubevidste.

Når vi er bevidste om det, vi oplever, ser vi mere klart. Når vi bliver bevidste om noget, vi oplever, kommer vi tættere på det. Vi oplever og vi mærker det. Når vi bliver bevidste om noget er vi så at sige sammen med det, vi er bevidste om, og vi får nemmere ved at forholde os til det på gode måder.

Overfor begrebet bevidsthed har vi begrebet ubevidsthed. Når vi er ubevidste om noget eller skaber ubevidsthed om noget, så skaber vi afstand til det. Vi holder det ud i strakt arm. Vi glemmer det, vi mærker det mindre og oplever det som noget mere fjernt. Når vi er sammen med os selv på ubevidste måder er det svært at se klart, hvad vi faktisk har behov for, og hvad vi skal gøre. Det bliver svært at forholde sig til livet på gode måder.
Hvorfor vælger vi nogle
gange ubevidsthed
Selvom det umiddelbart er en meget god ting at være bevidst og en ret besværlig ting at være ubevidst, så er der alligevel nogle gode grunde til, at vi nogle gange vælger ubevidsthed frem for bevidsthed. Fx når vi er i en situation, som er ubehagelig og særligt, hvis den ubehagelige situation er noget vi oplever ofte. I sådanne situationer kan det ganske enkelt være alt for smertefuldt at være bevidst om alle de svære følelser, vi oplever. Særligt når vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at ændre på en svær situation, kan det føles som den eneste udvej at lukke af for vores følelser og skabe afstand til dem. At holde dem ud i strakt arm eller med andre ord skabe ubevidsthed omkring dem. Man kan sige, at vi nogle gange bruger ubevidsthed til at overleve og til at klare os i verden. Det er der sådan set ikke noget i vejen med.  Men når vi finder nye kræfter og ny indsigt til at ændre på det, der er svært, så har vi også brug for skabe en ny bevidsthed om det vi gerne vil ændre.Vi må finde tilbage til, hvordan det egentlig føltes, vi må komme tæt på det igen, opleve og mærke det, - blive bevidste.
En øvelse i bevidsthed
Til hver undersøgelse du laver, vil der være en øvelse, som handler om at skabe mere bevidsthed. Øvelserne har til formål at træne din kapacitet til at mærke dig selv og kende dig selv. Det kunne fx handle om at blive god til at mærke, når du ikke føler dig tryg i en situation. Det kunne også handle om at være god til at mærke nogle af dine grænser eller de behov, du har i forskellige situationer. Når vi er bevidste, når vi kan mærke os selv og forstå, det vi mærker, så er det nemmere at passe godt på os selv og andre. Det er nemmere at mærke, om vi er trygge, det er nemmere at mærke vores grænser, vores behov og vores lyster. Det er nemmere at kommunikere disse ting til vores omverden. Netop dette er formålet med øvelsen om bevidsthed.

Øvelsen bevidsthed handler om at bruge en smule tid på at  mærke efter, på at mindes svære følelser du en gang har haft, men måske har gemt væk. Øvelsen bevidsthed handler således om at mærke, opleve og mindes. Om at lytte til dig selv og dine følelser. Ganske enkelt om at blive mere bevidst.
Refleksion
Refleksion
Man kan sammenlige det at reflektere med at tænke, forstå, analysere eller at sætte nye ord på de oplevelser, vi haft. Vi gør vores sprog større og har derfor mere at forstå med. Vi ser nye detaljer, som vi ikke så før, og vi finder frem til nye sammenhænge. Vi skaber en dybere forståelse for de ting, vi oplever, en dybere forståelse for os selv og for andre. Når vi reflekterer over livet og hvad det vil sige at være menneske, spørger vi fx: Hvad betyder det at have en indre grænse, og hvad sker der, når man overskrider den? Hvilke slags ting har et menneske behov for, for at have det godt? Hvad vil det sige at føle sig tryg, og hvad sker der, når vi ikke føler os trygge?
Hvad sker der, når vi reflekterer?
Hver gang vi stiller et spørgsmål til os selv, åbner vi for nye refleksioner og nye detaljer kommer frem. Men hvad sker der med os, når vi opnår al denne ny viden og forståelse? Vi ser med nye øjne. Ny viden og nye måder at forstå på giver os så at sige nye perspektiver. Vi forandrer os, og verden omkring os forandrer sig.  
Er refleksioner gode?
Det store spørgsmål er, om den nye viden og vores nye øjne gør noget godt for os. Er den nye viden, noget der hjælper os eller skaber den faktisk bare nye problemer for os?

Viden er som udgangspunkt en neutral størrelse. Det er først, når den begynder at påvirke vores liv, at vi kan se, om den skaber noget godt eller noget dårligt for os. Vi har selv et ansvar for at bruge vores viden på måder som er gode for os og de mennesker, vi har omkring os. Hvis det ikke længere føles rart at tænke på en bestemt måde, er det vigtigt at spørge sig selv, om det er på tide at give slip på denne måde at tænke på. Viden er neutral, men nogle refleksioner er nemme at bruge på gode måder, andre er nemme at komme til at bruge på dårlige måder. Derfor er vi selvfølgelig interesseret i at skabe viden og refleksion, som støtter os bedst muligt, som er nemt at få det godt og blive stærk af.

Dette afsnit kan måske være lidt svært at forstå, og måske føles det lidt abstrakt. Bundlinjen er, at viden er neutral, og at det er vores personlige ansvar at mærke, om den er god for os og de mennesker, der er omkring os. Det er ikke altid en let indsigt at leve efter, men det er en af de smukkeste og vigtigste ting at lære i livet.
En øvelse i refleksion
Til hver undersøgelse du laver, vil der være en øvelse, som handler om at reflektere. Når vi reflekterer, skaber vi ny viden og finder nye perspektiver på nutidens og fortidens oplevelser. Husk at mærke efter om de perspektiver og tanker, du finder frem til, føles som noget, der støtter dig og gør dig stærkere. Når vi finder ny viden om begreber som fx tryghed, grænser, behov, mod og tålmodighed, vil vi som regel opleve gode ting, men det er altid godt at mærke efter.
Dialog
Dialog
Det er en god ting at blive mere bevidst om det, vi oplever, og det er et stærkt redskab at reflektere over det, vi oplever. At have dialog om det, vi oplever, er en fantastisk måde at støtte både vores bevidsthed og refleksion. Når vi lytter til andres oplevelser, åbner vores verden sig. Ofte finder vi ud af, at vi ikke er alene om vores oplevelser, og ofte får vi øje på nye ting, vi ikke havde tænkt på før. Det kan være en utrolig sund ting at tale med et andet menneske om de dybere dele af livet.
Om at lytte
Når vi deler med hinanden og lytter til hinanden, kommer vi ofte til at fokusere på, at vi skal blive enige med hinanden.  I mange situationer er det en rigtig god ting at være enige, men når vi deler af vores personlige oplevelser, tanker og følelser, er det bedst at finde plads til forskellighed. Lyt med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed til den, der deler noget. Det er en stor kapacitet at kunne lytte på denne måde, og noget der er værd at øve sig på hele livet.
En øvelse med dialog
Til hver undersøgelse du laver vil dervære en øvelse der handler om at skabe dialog omkring et bestemt område af detdu undersøger. Nyd at lytte til andres tanker og at dele dine egne. Prøv atmærke godt efter i dig selv når du lytter til andres refleksioner. Hvis der ernye tanker som du kan bruge, prøv da at tage dem til dig. Giv plads til forskellighed og find mod til mærke, hvilke tanker der er styrkende og gode fornetop dig.
Om måder at skabe tanker
Kreation versus reaktion
Mange af de tanker, der popper op i vores hoveder, opstår som en form for reaktion på vores omgivelser. Nogle gange reagerer vi ved, at vores tanker prøver at håndtere en svær følelse. Nogle gange reagerer vi ved at forsøge at forsvare os mod urimeligheder. Nogle gange reagerer vi, fordi vi tumler med usikkerhed. Vi har brug for at kunne reagere, men det er ikke altid reaktionen, vi har brug for, i det lange løb. Nogle gange kan det være vigtigt at finde et rum af stilhed, hvor vi kan blive inspireret, og hvor nye tanker og indsigter kan blive skabt. Vi har brug for plads og ro for at kunne lade nye tanker spire. Vi har brug for at føle, at der ikke er et bestemt resultat, vi skal nå frem til, og at vi er frie til at skabe noget, der er vores eget. Skaberkræften har mulighed for at blomstre, når vi finder plads, ånderum og når vi bliver inspireret; dvs. når vi føler, at det ikke er nødvendigt at reagere.
Inspiration og erfaring
Tænk på dine erfaringer som alt hvad du har oplevet og lært i dit liv indtil nu. Dine erfaringer er alle de ord og ideer du har lært, alle svære situationer du i dit liv har skullet håndtere og forstå. Det er også igennem vores erfaringer, at vi finder de byggesten, som vi skal bruge til at skabe nye indsigter og nye tanker. Erfaringen er vigtig, men for at skabe noget som er 'rigtig nyt', kan vi ikke nøjes med fortidens byggesten. Vi må blive rørt af noget levende ukendt, et friskt vindpust fra et fremmed land. Vi må blive inspireret. Inspiration er en lidt mystisk størrelse, og det er ikke noget man bare kan beslutte sig for at blive. Man kan godt beslutte sig for at give en lille smule slip på erfaringen, så inspirationen kan finde bedre plads. At åbne sig lidt for nye muligheder, at tro på at fremtiden ikke kun er et produkt af fortiden, at livet hele tiden giver mulighed for store forandringer.
Tanker og handling
De tanker vi har styrer og sætter grænser for vores handlinger. Vores ideer om verden påvirker, hvad vi tror er muligt og derfor også hvilke handlinger, vi tror er mulige. Derfor er det en ret magisk ting, når vi får mulighed for at blive inspireret og mulighed for at skabe nye tanker og ideer om verden. Nye tanker er mulighed for nye handlinger. Din skaberkræft i alle livets afskygninger starter her.
Om at dele tanker
Privat versus personlig
Det er nemmest at inspirere andre, når vi deler noget der kommer indefra. Når det vi deler er personligt, noget der virkelig rører sig i os. MEN, personligt er ikke det samme som privat. Vi behøver ikke fortælle ting og detaljer, der er private. På en måde handler det om at dele ting, der er betydningsfulde for os, men i mere generelle termer. Nogle gange har vi brug for at dele private ting, men når vi deler med mange og med nogle vi måske ikke kender så godt, kan det være godt at tænke over at være personlig uden at være privat.
Tankernes Pause
Nogle gange tror vi det er vigtigt, at det vi vil sige kommer i en tæt strøm uden pauser. Det er tit derfor vi siger ‘øøøm’. Men tænke-pauser eller være-pauser er faktisk rigtig gode. De giver dig tid og plads til at mærke hvad du egentlig vil sige, og hvordan det føles at sige det. Herudover hjælper de din lytter til bedre at forstå dig og det, du gerne vil dele. Ny indsigt, tid til reflektion, nye ideers fremspring, nye håb og muligheder er alt sammen noget, der gror frem i tankernes pauser. Derfor er tankernes pauser faktisk nogle gange næsten vigtigere end alt det, der bliver sagt. Det er i pauserne, at vi bliver inspireret og det er i pauserne, at vi får mulighed for at inspirere andre.
Autenticitet versus indhold
Når vi prøver at udtrykke os om forskellige emner i livet, kan vi tit have lyst til at sige noget, som på en måde er klogt eller rammende.Vi har måske også lyst til at sige det på en god måde, - klart og tydeligt. Det er altsammen rigtig fint, men det er faktisk ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi giver os selv lov til at være autentiske. Det vil sige: Bare at være os selv. Når vi giver lidt slip og er os selv, så sker der ofte noget lidt magisk. Noget, der giver vores budskab, ideer og tanker meget mere renhed og åbenhed. En ide om, at vi skal sige noget ‘godt’ eller‘klogt’ kommer faktisk nogle gange i vejen for os. Det kan være rart at give lidt slip, så autenticitetens magi kan komme frem.
Inspirationens mysterie
Inspiration er en kompliceret ting og vi kan ikke rigtig indfange den eller lave regler for den. Derfor er det en god ide ikke at tænke så meget på at inspirere andre. Inspiration kan være noget der sker, når vi mindst venter det og på de mest uventede måder. Det bedste vi kan gøre er at prøve at være os selv. Det er på mange måder også udfordring nok i sig selv.
At finde og bruge et medie
Hvad der føles rigtigt
Når vi skal udtrykke vores tanker, ideer og følelser omkring et tema i vores liv, er det vigtigt at det føles rart og trygt. Vi fungerer alle sammen forskelligt, og derfor er det også forskelligt hvilken måde, der føles bedst at udtrykke sig på. Nogle mennesker kan godt lide at skrive lange tekster, nogle kan godt lide at skrive et digt. Andre synes måske, det er rart at lave en lydoptagelse og nogle synes måske, det er fedt at filme. Alle medier kan være spændende at udtrykke sig igennem. Vælg det, du har lyst til og det, der føles mest rigtigt for dig i dag.
At føle sig fri
Nogle gange kan det være rart at beslutte sig for et bestemt format. Når man ved præcis, hvilken form man vil udtrykke sig igennem, kan det give noget ro og plads til at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil sige. Når det er sagt, så er det samtidig godt at huske, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan udtrykke dig. Du kan fx skrive et digt eller et brev, men vælge at indlæse det eller filme dig selv læse det op. Du kan filme noget, du synes er smukt, mens du taler i baggrunden eller tage et billede af noget, du har skrevet. På næste side kommer vi med en masse forslag til, hvad du kan gøre, men føl dig fri til at gøre hvad du vil, hvis du har en ide, du har lyst til at prøve af.
3 mediers muligheder
Når vi skal udtrykke vores tanker, ideer og følelser omkring et tema i vores liv, er det vigtigt, at det føles rart og trygt. Vi fungerer allesammen forskelligt og derfor er det også forskelligt hvilken måde, der føles bedst at udtrykke sig på. Nogle mennesker kan godt lide at skrive lange tekster, nogle kan godt lide at skrive et digt. Andre synes måske det er rart at lave en lydoptagelse, og nogle synes måske det er fedt at filme. Alle medier kan være spændende at udtrykke sig igennem. Vælg det du har lyst til, og det der føles mest rigtigt for dig i dag.
Film dig selv, eller noget du synes er smukt eller underligt og del dine tanker eller oplevelse omkring det tema, som du har valgt at undersøge. Hvis du har lyst kan du lade dig inspirere af den film, du har set.
Optag din egen stemme og del nogle tanker om det tema, som du undersøger
Skriv et digt eller noget af poetisk art. Skriv et brev, fx til et forbillede eller til en afgået slægtning. Skriv noget prosaisk, fx et essay, hvor du svarer på nogle af spørgsmålene i dokumentet om det tema, som du undersøger.
Arbejdsspørgsmål
Nedenfor vil du finde en lang række spørgsmål. Spørgsmålene er de samme, som du har i mødt i arbejdet med de forskellige undersøgelser af indre grænser. Brug dem som du har lyst, hvis du har lyst. Brug dem som inspiration til de tanker og udtryk du gerne vil skabe om indre grænser. Du kan fx tage udgangspunkt i et par stykker. Måske ved du allerede, hvad du gerne vil udtrykke. I det tilfælde er det ikke nødvendigt at bruge spørgsmålene.
Hvilke forskellige måder reagerer og handler mennesker på når deres grænser er udfordret?
Bedvidsthed
Reflektion
Hvad er grænser
Hvordan føles det, når man har brug for at sige nej?
Hvordan har du det med at sige nej til ting eller at sige fra overfor ting?
Hvordan føles det, når man er lykkedes med at lytte til ens grænser og når man er lykkedes med at respektere dem?
Behovet for grænser
Hvorfor er det vigtigt at kunne sige nej,  lad være, eller det vil jeg ikke være med til?
Dialog
Er det vigtigt at respektere ens grænser?
At mærke ens grænser
Hvordan har du oplevet, at du ikke var bevidst om behovet for at sætte en grænse?
Hvad bremser mennesker i at kunne mærke og blive bevidste om vores behov for at sætte grænser?
Hvordan oplever eller mærke du, at du har behov for at sætte en grænse?
Grænsers
Styrker
Har du haft en oplevelse hvor du var god til at mærke at du havde behov for at sætte en grænse?
Hvorfor er det vigtigt at kunne mærke vores behov for at sætte grænser?
Hvad syntes du bremser dig for at lytte efter, hvis du har behov for at udtrykke en grænse?
Grænser og relationer
Hvordan føles det, når du kan mærke en grænse, eller noget der ikke føles okay?
Hvordan kan et menneske mærke dets grænser?
Føler du, at det er nemt eller svært  at mærke dine grænser?
Kan du huske en eller flere situationer, hvor du kunne mærke at en grænse var udfordret?
I hvilke situationer kan man mærke ens grænser?
Hvordan kan du mærke dine grænser?
Hvad er dine oplevelser omkring ydre reaktioner på udfordrede grænser?
Indre og yrde reaktioner
Hvilke slags situationer er det vigtigt at have en ydre reaktion på at ens grænse føles truet eller udfordret?
Hvordan oplever du at reagere udadtil når dine grænser er udfordret?
Hvad er dine oplevelser med indre reaktioner,
hvordan oplever du at give slip på noget?
Hvilke slags situationer er det bedre at reagere indeni?
Hvordan oplever du at reagere indeni når dine grænser føles udfordret?
Har du oplevet at dine grænser ændrede sig pga. en relation du var i?
- hvordan føltes?
Hvorfor bliver det nemmere at forstå hinanden og passe på hinanden, når vi er gode til at udtrykke og kommunikere vores grænser?
Hvad sker der, hvis der ikke er plads til at udtrykke ens grænser i en relation?
Har du oplevet at dine grænser blev udfordret på en behagelig eller ubehagelig måde pga. en relation du var i?
Hvorfor er det nogle gange svært at udtrykke  grænser i ens relationer?
Hvordan kan man værne om og være opmærksom på den andens grænser i en relation?
Kan du huske nogle situationer, hvor du syntes, det var svært at mærke, at du har ret til at udtrykke dine grænser?
Hvilke konsekvenser har det for vores sociale liv, når vi ikke føler ret til at udtrykke vores grænser?
I hvilke situationer er det svært at give andre ret til at udtrykke deres grænser?
Kan du huske en situation, hvor du gav en anden lov og ret til at udtrykke sine grænser?
At have ret til grænser
Hvorfor giver vi ikke altid hinanden lov til at udtrykke vores grænser?
Hvad kan man gøre for at gøre det trygt og rart for at alle parter når én eller flere gerne vil udøve deres ret til at udtrykke en grænse?
Kan du huske en situation, hvor du havde brug for at udtrykke en grænse, men oplevede at det var besværligt?
Hvorfor tror du nogle gange vi vælger at undgå en potentielt svær situation i stedet for at få udtrykt en vigtig grænse?
Har du oplevet at det var hårdt eller besværligt at udtrykke en grænse?
Kan du huske en situation, hvor det var vigtigt at udtrykke en grænse, selvom det var besværligt at gøre det?
Hvad sker der, når vi lader frygten for at mistet styre om vi udtrykker en grænse eller ej?
Besværlige grænser
Hvorfor tror du nogle gange, det er besværligt at udtrykke ens grænser?
Har du oplevet at dine grænser ændrede eller bevægede sig?
Hvordan kan man støtte sig selv og andre i at bevæge og ændre grænser på en god måde?
Har du oplevet at dine grænser ændrede sig på et område af dit liv?
Hvordan føltes det når ens grænser ændrer sig?
Hvordan kan man bedst kommunikere til andre, at man oplever at ens grænser ændrer sig?
Hvad syntes du det er godt at være opmærksom på, når man oplever at ens grænser ændrer  og bevæger sig?
Grænser i bevægelse
Hvordan føles det at kunne mærke en selv mere, når man finder plads til at udtrykke ens grænser?
Hvorfor hænger det at udtrykke ens grænser sammen med det at kende én selv?
Hvilke styrker føler du man skal have for at kunne udtrykke ens grænser?
Hvordan føles det at blive mere bevidst om ens egne værdier gennem at udtrykke ens grænser?
Hvorfor hænger det at kunne udtrykke ens grænser sammen med det at være én selv tro?
Hvordan kan man bedst støtte hinanden i at udvikle de indre styrker?